Monica:
De retfærdige mænd af Sam Bourne
Spændende thriller - i stil med Dan Browns "Da Vinci mytteriet" - om en verdensomspændende kristen sekt, som systematisk dræber "de retfærdige mænd".
Som den nederste i hierarkiet bliver den unge journalist Will Monroe, der arbejder for New York Times, sat til at dække et tilsyneladende uinteressant mord på en alfons fra et barsk New Yorkerkvarter. Will dækker historien og finder ud af, at den myrdede ikke bare var en kynisk alfons, men en retfærdig mand der havde gjort nogle usædvanlige gode ting for andre mennesker. Kort tid efter bliver Will sendt til Seattle, hvor en højreekstremist er blevet skudt. Will undersøger sagen og finder ud af, at også denne mand har gjort noget usædvanlig godt for andre mennesker. Er det mon tilfældigt, eller er der en sammenhæng?
Midt i det hele får Will besked om, at hans kone Beth er blevet kidnappet, og at han vil miste hende for altid, hvis han går til politiet. Will forsøger at tyde kidnappernes mystiske beskeder, som peger i retning af den jødiske kabbalah og bibelske profetier. Med hjælp fra ekskæresten som er af jødisk afstamning, prøver de sammen at løse gåden. Spændingen stiger i takt med, at der sker en flere tilsyneladende tilfældige mord rundt om i verden. Som opklaringen skrider frem, bliver det dog tydeligt, at det hele er styret af nogle meget stærke kræfter, og at der ikke er tale om tilfældigheder.
Er du vild med Dan Browns "Da Vinci mysteriet", så er "De retfærdige mænd" lige noget for dig, om end den ikke når samme højder og fascinationsniveau. "De retfærdige mænd" er en god thriller til sommerferien, selv om den rent sprogligt ikke er noget særligt. Til gengæld holde spændingen hele vejen, og man gennemskuer ikke plottet, før Sam Bourne giver læseren den sidste brik i mysteriet.
Sam Bourne er pseudonym for Jonathan Freedland. Han har tidligere udgivet to fagbøger, men "De retfærdige mænd" er Bournes debutroman.
Lisbeth:
Gentlemen af Klas Östergren
Det er en rigtig røverhistorie, men samtidig også en samfundsskildring af det svenske samfund i efterkrigstiden.
I starten af bogen møder vi hovedpersonen Klas, som er i gang med at genskrive en af Strindbergs klassikere "Röda Rummet". Han lever lidt på må og få, og en dag møder han Henry Morgan i en bokserklub i Stockholm. Dette tilfældige møde udvikler sig til et varmt bekendtskab mellem de to herre, og kort tid efter tilbyder Henry, at Klas kan flytte ind hos ham. Henrys bror Leo dukker op lidt senere - efter at han er blevet udskrevet fra psykiatrisk hospital.
I hverdagen har de tre hver deres projekt. Klas forsøger at skrive på sin roman, Henry er efter eget sigende jazzmusiker, men det meste af tiden går nu med at grave en skat frem fra Stockholms undergrund, mens Leo går rundt i sin helt egen verden. Klas kan godt fornemme, at alt ikke er, som det bør være - der er flere uløste gåder mv. - og det hele kulminerer i, at Henry forsvinder, Leo kidnappes og Klas slås ned. Efterfølgende bliver Klas boende i brødrernes lejlighed og beslutter sig for at opgive romanskrivningen, og istedet beskrive brødrernes liv og gerning - og det er netop disse beskrivelser, der udgør hovedparten af Gentlemen.
Vi hører om Henry og Leo's barndom, ungdom og voksenliv. Via disse beskrivelser får vi også en skildring af samfundet - vi følger Henrys rejse rundt i Europa for at finde sig selv, og Leos indre rejse med samme formål.
Jeg synes, at det er en rigtig spændende og underholdende roman, som varmt kan anbefales til alle, der gerne vil have en læseoplevelse såvel både ung og gammel, som kvinder og mænd.
Bogen udkom på svensk i 1980 og blev en bragende succes. I efteråret 2005 skrev Östergren så opfølgeren "Ganster", der så at sige tager over, der hvor Gentlemen stopper. Denne udkommer på dansk i dette efterår.
Stine:
Et familieanliggende af Rohinton Mistry
Roman der foregår i Indien. Nariman, en pensioneret professor, bor hos sine to ugifte stedbørn, Jal og Coomy. En dag brækker Nariman benet, hvorefter han bliver anset for at være en noget besværlig byrde, ikke mindst af Coomy, som aldrig har tilgivet, at Nariman elskede en anden kvinde end deres mor og derfor gør hvad hun kan for at slippe af med ham. Det lykkes efter diverse ufine tricks at få Narimans datter Roxanne til at overtage ”byrden”, selvom hun bor med mand og børn i en lille bitte lejlighed og har få økonomiske midler.
Der er en humoristisk tone i bogen (ofte sort humor), især i første halvdel. Senere dominerer en mere alvorlig grundtone, også i takt med en række dramatiske episoder i de involverede familier. En interessant og læseværdig roman, skrevet i et flydende sprog.
Henvender sig forholdsvis bredt til en stor målgruppe. Men ellers især for dem der kan lide at læse om fremmede kulturer eller har en særlig interessere for post-kolonialistisk litteratur (med tak til Marie!)
Marie:
Den stille pige af Peter Høeg
Bogen om hvordan mennesker er stemt i hver deres toneart, og om hvordan klovnen Kasper kan høre dem alle, indtil han møder den stille pige.
Kasper Krone er en verdenskendt klovn med en overmenneskelig hørelse, som også kan lytte ind i mennesker. Denne evne får han brug for, da han bliver opsøgt af pigen Klara Marie, der påstår, at hun er blevet bortført. Ved hjælp af et fantastisk og altomfattende detektivarbejde forsøger Kasper at finde og befri pigen, som synes at have sine egne fascinerende og skræmmende evner. Sideløbende med denne jagt leder Kasper efter sin elskede Stine, som har forladt ham. Han søger årsagen til, at det indre København er sunket et par meter i havet, og han prøver at undslippe politiet, der vil udvise ham til Spanien, hvor en kolossal skattesag venter ham. Ved hjælp af Kaspers omfattende netværk af tidligere kærester, beundrere, kolleger og sin hospitalsliggende, gamle far jonglerer han efterhånden med en regn af detaljerede oplysninger, som fører til en slags opklaring af gåder både udenfor og indeni Kasper.
Jeg er vild med Peter Høegs måde at skrive på. Hans ord er simpelthen liflige, som f.eks. hans beskrivelser af romanens mange forskellige musikstykker, som han fremkalder for læserens indre øre. Derudover er det respektindgydende, hvordan Høeg fletter sin omfattende viden sammen med utrolige fantasier, så en helt ny verden opstår. ”Den stille pige” har samme karakter af detektivroman som ”Frøken Smillas fornemmelse for sne”, men bare endnu mere vildtvoksende og til sidst næsten druknende læseren i oplysninger. Jeg mistede langsomt orienteringen, hvilket der kan være et stort og vigtigt budskab i, men indlevelsen i historiens personer led lidt under det. Jeg har dog også altid været størst fan af ”Fortællinger om natten” og ”De måske egnede”, men yndere af ”Frøken Smillas fornemmelse for sne” vil sandsynligvis elske den her bog betingelsesløst. Jeg anbefaler den i hvert fald varmt for dens fantasi og musik!
Birgitte:
Kronprinsessen af Hanne-Vibeke Holst
Bogen handler om Charlotte Damgaard og hendes mand Thomas og om hvordan de i fællesskab får deres karrierer til at gå op med et familieliv med to børn.
I mange år er Charlottes karriere blevet prioritet over Thomas'. Mens hun har siddet i en høj stilling i en NGO organisation indenfor miljøbevægelsen, har han dannet bagtrop i hjemmet og fået det meste til at fungere der. Nu giver hans job i Mellemfolkeligt Samvirke dem imidlertid mulighed for at blive udstationeret i to år, og hun skal til at være medfølgende hustru. De er ved at pakke deres hjem ned, da telefonen ringer og Danmarks statsminister tilbyder Charlotte en stilling som miljøminister. Dette jobtilbud vender op og ned på deres planer, idet Charlotte tager imod jobbet med alt hvad det nu indebærer - bl.a. at Thomas kommer til at stå for alt det praktiske derhjemme.
Bogens videre handling beskriver, hvordan de to hovedpersoner takler de dillemmaer som naturligt følger med, når den ene part i et forhold arbejder noget mere end den anden. Hovedparten beskrives udfra Charlottes synsvinkel, men også Thomas' tanker fylder en del.
Bogen er feministisk på den måde, at den vender rundt på den traditionnelle rollefordeling i et dansk parforhold. Det er kvindens karriere der prioriteres, mens manden passer hjemmet. Den "omvendte verden" giver Hanne-Vibeke Holst mulighed for at udtrykke sine feministiske holdninger på en mere afdæmpet måde end vi f.eks. ser det i "Min mosters migræne" (som for øvrigt er meget kedelig). I gennem hele bogen sidder man og "hepper" på Charlotte og hendes karriere, men man har også ondt af Thomas og det liv det nødvendigvis giver ham. Det sidste, synes jeg, er vigtigt at bide mærke i, for det gør sig sjældent gældende, når vi hører om en mand, der udlever sine karriereambitioner. Vi har sjældent ondt af kvinden der sidder derhjemme.
Alt i alt giver Hanne-Vibeke Holst os en kvinde med ambitioner og en reminder om, hvilke konsekvenser sådan nogen har. Som jeg ser det, symboliserer Charlotte den moderne kvinde, mens Thomas symboliserer den mere gammeldags af slagsen. Hanne-Vibeke Holst udtrykker altså feministiske holder gennem såvel Charlotte som Thomas.
Udover det feministiske aspekt rummer bogen også et politisk. Vha. new journalism beskriver Hanne-Vibeke Holst rigtigt flot det politiske spil, som Charlotte bliver en del af. Hun beskriver hvordan medierne, netværk, aftaler osv. kan få stor betydning for en politikers liv.
Til jer der ikke har læst bogen, men som har set serien som bygger på den: Efter sigende skulle de slutte forskelligt!
Sussi:
Døden og en pingvin af Andrej Kurkov
Viktor er forfatter, men der er ikke rigtig gang i karrieren. En af de redaktører han henvender sig til, hyrer ham dog – men det er til at skrive nekrologer. Nekrologer over personer, der endnu ikke er døde….
Men ”nekrolog-personerne” begynder at dø rundt om ham – alle på drabelig vis. Og det bringer både ham selv og hans redaktør i fare, så han i flere omgange må gå under jorden.
Det var så døden – pingvinen kommer ind i billedet på den måde, at Viktors eneste selskab i starten af bogen er hans pingvin Misha. Han fik Misha på et tidspunkt, da Zoo i Kiev ikke rigtig havde råd til at give deres dyr den nødvendige omsorg. Almindelige mennesker fik så mulighed for at erhverve sig de mindre dyr. Misha er en rigtig charmefætter, der undervejs i bogen opnår stor popularitet som deltager ved kendis-begravelser (ofte begravelser af mænd, hvor Viktor har skrevet nekrologen).
Viktor bliver altså ufrivilligt hvirvlet ind i begivenheder, der drejer sig om mord og likvideringer. Men han bliver også – ufrivilligt – følelsesmæssigt involveret i pigen Sonja, som overlades i hans varetægt, og i Sonjas barnepige. Forvirret? Det bliver kun værre, da Misha får dårligt hjerte og kun kan reddes med en transplantation fra et barn….
Jeg har en svaghed for nyere østeuropæisk og russisk litteratur. Der er ofte mange skæve vinkler og usandsynlige plot. Denne bog er ingen undtagelse. Den er blændende skrevet og rigtig spændende. Det er en ”smal” bog, men i de rigtige hænder vil den vække begejstring. Den kan helt sikkert anbefales til læsere af f.eks. Milan Kundera.
Forfatteren er journalist og han har udgivet fire romaner og fire børnebøger. Dette er den eneste, der er oversat til dansk.
Nini: mangler
Inger: mangler
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home