Så blev vi endelig samlet til årets første læseklubmøde! Det lykkedes også alle (nogen nemmere end andre) at finde frem til Holme. Det var dejligt at se jer alle igen, og for opdateret hvad der sker i biblioteksverdenen. Og nu til referaterne. Men før vi går i gang vil jeg gerne fremhæve "vinderen" eller i hvert fald hende der fik sendt sit referat først... Kan I mon gætte det? Nej det tror jeg ikke :o) Det blev simpelthen Birgitte, der allerede sendte sit referat dagen efter læseklubmødet!!
Birgitte:
Dyb af Henning Markell
"Dyb" foregår i Sverige lige før og under starten af 1. Verdenskrig. Bogens hovedperson, Lars Tobiasson-Svartman, har giftet sig ind i en fin familie, men har et kedeligt og trist ægteskab. Det sagt savner han dog sin kone utrolig meget, når de er fra hinanden.
Som marineofficer måler Lars dybder i den svenske skærgård vha. lodder som sænkes ned i vandet. Han er kendt for sit gode håndværk og har i forbindelse med den forestående krig fået ansvaret for at måle en strækning, som kan få betydning for den svenske flådes flugtmuligheder i tilfælde af at fjenden nærmer sig. Målingen vil ca. tage 3 uger.
Efter noget tid på skibet som danne udgangspunkt for Lars' målearbejde, ser Lars et lysglimt på en af de nærliggende øer. Dette er underligt i og med at øen skulle være ubeboet. Lars tager derfor en jolle og sejler derover - uden at involvere skibets besætning heri. På øen ser han til sin overraskelse, at der bor en fiskerenke i en lille hytte, og bogens fortsatte handling drejer sig om, hvordan Lars indleder et forhold til enken, og om hvordan han forsøger at holde forholdet hemmeligt for sin kone. Løgnene griber imidlertid om sig og til sidst er det svært at se sig ud af dem.
Bogen indeholder løgne, mord og meget groteske handlinger. Jeg den er rigtig god og utrolig velskrevet. Henning Mankell beskriver flot, hvor dybt et menneskes sind kan være; hvor mange lag det kan består af.
Monica:
Den skyldiges uskyld af Flemming Jensen
Tag med på en uforglemmelig tur til Bali. Flemming Jensen har skrevet en utrolig medrivende og velformuleret bog, der både giver et smil på læben og en klump i halsen.
Turen går til Bali i Flemming Jensens nye roman "Den skyldiges uskyld". Et lille dansk TV-hold sætter kursen mod Bali for at lave et rejseprogram, der skal vises i den bedste sendetid. TV-holdet består af filmproducenten Anders, den rapkæftede kæderygende produktionsleder Nanna, den overvægtige og til tider ret håbløse fotograf Thomas samt den betænksomme lydmand Jakob. Med sig har de den purunge og naive Cecilie, der er vinder af "Stjerne for en aften", hvilket ifølge den afstumpede programchef Hartbøll, gør hende til en kvalificeret vært på programmet.
Udover det danske TV-hold følger man en idealistisk gruppe lokale på Bali, der netop har opført deres landsbys første hotel. Man følger på skift de to sideløbende historier, der nærmer sig hinanden i takt med, at handlingen skrider frem - indtil de to historier krydses og bliver til én.
Handlingen er utrolig medrivende og underholdende. Og de første trefjerdedele af bogen kan læseren bare læne sig tilbage, nyde idyllen og lade sig rive med af den fornøjelig og humoristiske fortalte historie, der er fyldt med sjove og underfundige formuleringer. Men pludselig går en sky for solen, og så får læseren øjnene op for turismens skyggeside, og bag den venter terrorismen, som træder ind på scenen, og viser sit grimme ansigt. En gruppe balinesiske unge mænd bliver lokket i politiskfælle, som regeringen viser sig at stå bag, og begår en terroraktion, der får frygtelige konsekvenser. Og den historie der ellers var så lun og optimistisk, bliver pludselig barsk og brutal. Man kommer til at sidde tilbage med knugende fornemmelse af uretfærdighed, en fornemmelse man godt kunne have undværet, for nu gik det hele jo lige så godt. Den barske opvågning er dog med til at gøre handlingen realistisk, og den gør indtryk, hvilket gør, at det ikke er en bog, man glemmer fem minutter efter, man har læst den sidste side.
"Den skyldiges uskyld" er en selvstændig fortsættelse af forfattere og skuespiller Flemming Jensens tidligere roman "Ímaqa". Den henvender sig både til mænd og kvinder.
Marie:
Howards end af E.M. Forster
Som sædvanlig, når jeg læser bøger, befinder vi os i England, dog ikke i 1800-taller, men i det allertidligste 1900-tal, hvor bilerne endnu næsten er hestevogne, men biler er der!
Søstrene Schlegel bor i London. Deres tyske far har efterladt dem penge og intellektuel dannelse. De deltager i koncerter og politiske debatter og støtter frisind og kvindefrigørelse. Deres modstykke er familien Wilcox, som har arbejdet sig til rigdom vha. barsk forretningssans. Trods deres teknologi-begejstring holder de fast på sociale og kulturelle traditioner. Schlegel-søstrene fascineres af familiens ro og skråsikre verdenssyn. Den roligste søster, Margaret, bliver veninder med Mrs. Wilcox og efter dennes død, gifter hun sig med Mr. Wilcox. Den yngre og idealistiske Helen vender sig, efter en kort, hed flirt, skarpt imod ”Wilcox-ånden”. Hun går i krig med Mr. Wilcox på vegne af en ung, fattig kontorist, som Wilcox indirekte har fået fyret. Søstrene glider fra hinanden…
”Howards end” er navnet på Wilcox-familiens landsted. Mrs. Wilcox er meget knyttet til denne paradisiske plet, men romanen foregår mest andre steder, for resten af Wilcox-familien går mere op i biler og vil ikke bo der. For Margaret bliver det symbolet på ”hjemmet” og den fred, hun længes efter. Den afsluttende konfrontation mellem Margaret, Mr. Wilcox og Helen sker da også her!
Det er en grundlæggende spændende historie! Der sker utroligt meget, ofte vha. nogle forrygende tilfældigheder. Personerne er virkeligt interessante, også som udtryk for en tid. Forster skriver fintfølende og sart, men han har også humor, f.eks. søstrenes morsomme tante. Det er mere en historie om mennesker generelt end en kærlighedsroman, så den har en meget bred målgruppe. Min far læser den med stor fornøjelse.
Om Bloomsbury-gruppen (som ønsket :o): Forster var en del af den engelske Bloomsbury-gruppe, som eksisterede omkring århundredeskiftet og omfattede Virginia Woolf, politikere, kritikere, filosoffer, forlæggere, malere og andre kunstnere. Gruppen holdt til i Londons ”Bloomsbury-kvarter” og var fælles om et ateistisk og socialliberalt frisind og verdenssyn, dvs. de gjorde oprør mod victorianismens konservative, stramme regler. Nøgleord er personlig frihed, venskab og kunst som det vigtigste i livet. De var nok lidt borgerligt elitære, men de står faktisk i høj grad bag velfærdstats-tanken og dens støtte til kunst og videnskab. (Forster var i øvrigt homoseksuel, men kunne selvfølgelig ikke skilte med det på den tid.)
Stine:
Det første jeg tænker på af Ida Jessen
Det første jeg tænker på er en selvstændig fortsættelse af Den der lyver fra 2001. Hovedpersonen Birgitte kæmper for at komme videre efter en ulykkelig kærlighedsaffære og beslutter sig for at besøge sin gamle barndomsveninde Lisa, der arbejder som præst i den lille by Hvium.
De to veninder var engang uadskillelige, men de senere år har de kun haft sporadisk kontakt. Så da Birgitte kommer på besøg hos Lisa og hendes familie i det nordjyske, håber de begge at kunne genskabe det, der var engang. Men da et af Lisas børn kommer ud for en frygtelig trafikulykke sættes venskabet på en hård prøve. Og sorgen påvirker dem alle dybt, ikke mindst Lisa, som er besat af at finde den skyldige og give sin tilgivelse, koste hvad det vil.
Romanen tager en række væsentlige temaer op – tilgivelse, den svære kærlighed, godhed vs. ondskab, smerten ved at miste. Historien er troværdig og gribende, og man føler virkelig med personerne. Ida Jessen kan med en enkelt sætning sige, hvad der for nogle vil kræve en hel side.
Lisbeth:
Fjerne galakser er kedelige af Lone Hørslev
"Fjerne galakser er kedelige" er Lone Hørslevs første roman. Tidligere har Hørslev - med stor succes - udgivet to digtsamlinger, hvilket bogen tydeligt bærer præg af. Det er ikke muligt at gengive et egentligt handlingsreferat, idet romanen består af hovedpersonen Lones tanker; tanker som hun tænker dem, og når hun tænker dem. Et eksempel er:
"... du siger, at efter jordskælvet og flodbølgen i Sydøstasien havde den indonesiske ø Sumatra rykket sig 36 meter! Det kan ikke sammenlignes, jeg ved det, men jeg kommer alligevel til at tænke på at min søster ødelagde garagen samme dag som vores forældre fortalte os de skulle skilles"
Dvs. tanker og efterfølgende associationer som umiddelbart er tilfældige og spontane, men Hørslev formår at kæde det hele sammen, så at associationerne er udtryk for følelser til de enkelte tanker.
Tankerne i sig selv er afledt af dagligdagens banaliteter, men det er egentlig dette banale, umiddelbare, der gør romanen så nærværende - ingen store linjer, men "blot" hverdagens ve og vel.
Bogen henvender sig til den smalle gruppe - dvs. den skal nok ikke anbefales til godnatlæsning på linje med Binchy o. lign., men snarere til læseren, der ønsker en udfordrende læseoplevelse!
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home