søndag den 22. juli 2007
Referat fra læseklub hos Louise i Holstebro lørdag d. 10 marts 2007
Tilstede: Stine, Sussi, Marie, Inger, Lisbeth og Louise.

Denne omgang læseklub blev krydret med et kulturelt indslag - nemlig musicalen Cats.

Sussi:
Barbara Tristan Møllers hemmelige dagbog af Alberte Winding

Barbara begynder at skrive dagbog på sin 13 års fødselsdag. Og dagbogen indeholder alt det, en teenagedagbog skal indeholde: forelskelse dels i nabodrengen, dels i fætter Lasses kammerat Bjørn fra Thy, masser af tanker og følelser om søskende og forældre. Men det stopper ligesom ikke der, for Barbaras mor er stukket af til Goa, faren er ude af sig selv og dybt deprimeret (hvilket ifølge Barbara må gøre det svært for ham at passe sit job som psykolog, hvor han skal få mænd i dametøj til at føle sig godt tilpas), huset invaderes af Fætter Lasse, Bjørn, morens veninde Helleh Hannah (der har været til numerolog og som har en magisk tiltrækningskraft på mænd) og David, som er farens kollega og lillebror Evald (som går i 1. klasse) bliver redaktør for skoleavisen og begynder at ryge cigar.

Barbara er skuffet over og sur på sin mor, der er stukket af og samtidig bliver hun pludselig husmoren i familien, der skal få alting til at hænge sammen, få styr på Evald, finde ud af den svære kærlighed – og måske få sin mor tilbage igen…

Alberte har skrevet en mærkværdig bog og jeg synes hun sætter sig lidt mellem to stole med en dagbogsroman, der tiltrækker pigerne fra 10-års alderen, men som har problemstillinger og finurlige konstruktioner der er meget voksenagtige.


Sussi:

Generation Netværk af Morten Bay og Julie Schytte Ralund (red.)

Bogen beskriver, hvilke forventninger en ungdomsgeneration, der er vokset op med internet og mobiltelefoner, har til medierne (især tv). Der er masser af cases i bogen, hvilket gør den underholdende og nærværende at læse.

Selvom bogen mest af alt beskæftiger sig med tv-mediets (læs DRs) fastholdelse af de unge som seere, så er der masser af guf, for alle, der beskæftiger sig med formidling til den vanskelige ungdomsgruppe.

Marie:
Bliktrommen af Günther Grass
Den 30-årige Oscar fortæller fra sin sygeseng på en sindssygeanstalt sin egen og sin families historie, der strækker sig henover det 20. århundredes begyndelse. Han starter med sin mors undfangelse på en regnfuld, polsk kartoffelmark og senere om hendes livslange forhold til to mænd, som begge kan være Oscars far. Allerede da den lille Oscar første gang ser dagens lys, er han ved sine sanser og fornufts fulde brug, og da han hører sin mor love ham en bliktromme på hans treårs fødselsdag, bliver det målet for hele hans eksistens. Da dette er opnået, beslutter han sig for at holde op med at vokse, og han forbliver derfor de næste tyve år en treårig dreng med en bliktromme på maven. Oscar er en besynderlig, kynisk og beregnende dreng med en forkærlighed for sygeplejersker og en evne til (meget præcist) at skrige glas i stykker på lang afstand. Først efter at have forårsaget begge sine fædres død under anden verdenskrig, beslutter han sig for at vokse igen. Sammen med sin stedmor og deres (ja, stedmoderen og Oscars) søn Kurt forlader han Danzig, som har været skueplads for romanens første del, og lever derefter i Düsseldorf som en forvokset dværg. Han arbejder som både stenhugger, nøgenmodel og verdensturnerende trommeslager. Hans livs kærlighed spænder sig imellem hans unge stedmoder Maria, som han forfører med brusepulver, hans elskede lilleput-kæreste Roswinda, som han arbejder sammen med i et cirkus, og sygeplejersken Dorothea, som han deler lejlighed med, men aldrig ser. Han har desuden flere venner for livet. En af dem afslutter romanen med, efter fælles aftale, at anklage Oscar for mord, og fører således til Oscars ophold på sindssygeanstalten.

Jeg vil lade dette omfattende, men alligevel kun nødtørftige referat af bogen, tale næsten for sig selv. Romanen hvirvler læseren med i en vild strøm af fantastiske små påfund og detaljer, så man igen og igen må gispe over det usandsynlige, latterlige og dog fascinerende ved denne abnorme menneskeskæbne. Det er ikke så meget én historie som en verden af små historier. Kan læses af både mænd og kvinder, men ved højtlæsning skal have man have nogle usædvanligt gode lunger, da sætningerne tumler og snor sig over flere sider af gangen.



footer