torsdag den 20. marts 2008
Referat fra læseklub hos Stine i København lørdag d. 15. marts 2008
Tilstede: Stine, Lisbeth, Birgitte og Sussi

Sussi:
Skygge af Karin Alvtegen
Vi kender de klassiske svenske krimier fra Sjöwall og Wahlöö til Liza Marklund. Karin Alvtegen er også svensker og vi er i spændingsgenren, men ikke på den klassiske ”detektivmåde”. Skygge er en svensk thriller.

Den hjemlige Nobelpristager i litteratur Axel Ragnerfeldt sidder svag og afkræftet på et plejehjem efter et slagtilfælde. Rundt om ham i Stockholm sker der en masse, der får den Ragnerfeldtske families skeletter til at vælte ud af skabene.

Omdrejningspunktet i romanen er den 92-årige Gerda Perssons (helt naturlige) død. Da hun ikke har nogen pårørende bliver det bobestyrer Marianne Folkessons opgave at opspore eventuelle deltagere til begravelsen. I hendes efterladenskaber findes der forskellige hints, der får historien i gang: Bøger af Axel Ragnerfeldt med dedikationer, et testamente hvor en vis Kristoffer er anført som enearving, en enkelt henvendelse på en annonce i avisen.

Gennem Gerda kædes historien om Axel Ragnerfeldt og hans familie sammen med hittebarnet Kristoffers og den fallerede forfatter Torgny. Som sagt rasler skeletterne ud af skabet efterhånden som historien om Gerda Persson trævles op.

Havde Axel en affære – og kom der et barn ud af det?
Hvem efterlod Kristoffer på en trappe i Stockholm for 30 år siden – og hvorfor?
Kan Jan-Erik Ragnerfeldts forhold til konen reddes?

Jeg synes måske ikke bogen har ”tænderskærende spænding, bestående af lige dele ondskab og forbrydelse”, som der ellers står på bogens bagside. Dvs. at jeg synes ikke, at betegnelsen thriller er helt passende, men jeg synes bestemt det er en god og læseværdig bog. Og et fint alternativ til de svenske krimier til sommerferien.

Der findes tre andre romaner af Alvtegen på dansk.

Etiketter:



1 Comments:

Blogger Monica said...

Jeg har nu også læst "Skygge", og jeg er helt enig i Sussis vurdering af bogen. Jeg synes heller ikke betegnelsen thriller er dækkende, og på en eller anden måde forstyrrer det egentlig læseoplevelsen lidt, at man får putte en genre på, man ikke rigtig kan finde i bogen. Men ud over det, så synes jeg bestemt også, det var en læseværdig bog, især til sidst havde jeg svært ved at slippe den, da brikkerne begynde at falde på plads. Med andre ord - den kan godt anbefales til sommerferielæsning.

Send en kommentar

<< Home

footer