Referat fra læseklub hos Marie i Aalborg lørdag d. 5. januar 2008

Tilstede: Sussi, Stine, Louise, Lisbeth, Birgitte, Monica og Marie

Monica:
Livstid af Liza Marklund
Livstid er det 7. bind i serien om journalisten Annika Bengtzon. Livstid starter i direkte forlængelse af det foregående bind i serien nemlig Nobels testamente, som slutter med at Annikas hus brænder ned. Annika står med andre ord uden noget hjem og nogen personlige ejendele. Det eneste hun har med sig er sine to børn, for manden Thomas har forladt hende, og på det personlige plan er der en hård kamp, der skal kæmpes. Annikas privatliv fylder i det hele taget ret meget, men det er som sådan godt nok, og måske netop det der gør, at bogen hører til i femikrimi genren.

Selvom Annikas privatliv fylder meget, er det stadig primært en krimi, og der er selvfølgelig en sag Annika stikker næsen i. En af Sveriges mest kendte politimænd findes skudt i sin lejlighed, og hans kone, Julia, mistænkes for mordet. Samtidig er parrets 4 årige søn forsvundet og Julia bliver mistænkt for også at have slået ham ihjel, selvom man ikke har fundet noget lig. Der er lagt op til justitsmord, men så går Annika i gang med sin egen efterforskning.

Alt i alt en ok krimi, men Liza Marklund brude snart at stoppe serien eller stamme sig lidt an. Til tider virker Annika lidt for smart eller politiet lidt for dumme, når det er Annika der endnu en gang må løse gåden.

Har man læst de øvrige bind i serien, ja, så er man næsten forpligtet til at læse Livstid også. Har man ikke læst nogle bind i serien, kunne man udmærket nøjes med de første fire bind i serien, for de er rigtig gode.

Sussi:
Skygger fra Sprogø af Vibeke Marx
En todelt roman, der er delt i dels en historisk del og dels en nutidig del.

I den historiske del møder vi Magda, der er anbragt på Sprogø sammen med andre piger, der er kommet i uføre. Magda bliver gravid og sendes bort for at føde og bortadoptere barnet – et tab hun aldrig kommer over. Heldigvis har hun fyrmesterens kone, der er god ved hende og møderne med ingeniøren…

Ingeniøren hjælper hende med at komme væk fra øen og hun kommer i huset hos ham, hans kone og sønnen Gunnar. Konen har flere langvarige sanatorieophold og når hun er væk deler Magda seng med ingeniøren og bliver selvfølgelig gravid igen.

Da ingeniørens kone dør begynder Magda og han at leve som et par – uden dog og at blive gift. Gunnar vender sig bort fra hende og den datter hun har fået og fået lov at beholde.

Da ingeniøren dør ved en arbejdsulykke står Magda uden noget som helst. Ikke en gang ære.

Flere år senere møder vi Ursula, der er vokset op i en familie, tyranniseret af faren Gunnar og de to ældre brødre. Ursula har meget lavt selvværd og svært ved at finde ud hvem hun selv er, hvorfor moren giftede sig med faren og fandt sig i hans tyranni og hvorfor faren i det hele taget er så tyrannisk. Og hvorfor Sprogø er skældsord i hendes familie. Svarene gemmer sig måske i flyttekasserne med morens efterladte smykker, papirer og fotografier…

Den historiske del er rigtig god, mens jeg synes den nutidige del er lidt mere triviel. Bogen stiller nogen gode spørgsmål om social arv, selvværd, kærlighed og ære.

Vibeke Marx kendes desuden fra andre børne-, ungdoms- og voksenromaner samt letlæsning til læsesvage unge og voksne.

Tags: historisk roman, familie, mor-datter forhold, far-datter forhold, Sprogø